Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

En computermus er et apparat som bruges til at give input til en computer i form af koordinater og kommandoer. Hovedparten af moderne computermus falder ind under 2 kategorier, der har fået tildelt navnene, optiske mus og laser mus, selvom begge mus i teorien benytter sig af optisk teknologi. Optiske mus og lasermus adskiller sig alt efter hvilken type teknologi de bruger til at spore bevægelse. Den optiske mus bruger et LED-lys (light-emitting diode) som en lyskilde, mens lasermusen, som navnet indikerer, bruger en laser til belysning. Begge typer af mus benytter CMOS-sensorer, til at opfange det reflekterede lys og beregne hvor langt musen er blevet flyttet. Derefter sender musen er signal til computeren i form af XY-koordinater. Computermus kan både forbindes til stationære Pc’er, bærbare computere, tablets og konsoller.

Computermusen blev opfundet i 1963 af Douglas Engelbart. Den første mus var lavet af træ og havde to hjul på undersiden, der oversatte musens til bevægelser på skærmen. Den klodsede mus med en lille rød knap på oversiden blev i 1970’erne forbedret af Bill English. Bill English fandt på at udskifte hjulene med en kugle, der kunne rotere i alle retninger, og hvis bevægelser blev registreret af små tandhjul på indersiden af musen. Denne type mus var dominerende gennem 1980’erne og 1990’erne, især efter Apple Computer i 1984 begyndte at fremstille Macintosh-computeren, der var den første populære hjemmecomputer med mus. Den optiske mus blev opfundet af Steve Kirsch allerede i 1982 og fungerede kun på en specifik musemåtte med grå og blå linjer. Efterhånden som computerkraft blev billigere kunne man anvende mere kraftfulde chips til at behandle de data, den optiske sensor opfangede, og optiske mus kunne bruges uden en særlig musemåtte.

Mange varianter

I dag findes der mange forskellige typer og varianter af computermus. Disse kan variere i antallet af knapper, størrelse, form og farve. I dag findes specielle computermus som har et højt antal af ekstra knapper som kan programmeres til forskellige funktioner. Disse computermus er ofte foretrukket af gamere der spiller MMO (Massive Multiplayer Online) og andre computerspil har et højt antal af abilities til rådighed. Gennemsnittet af de mest udbredte computermus besidder dog kun imellem 2 og 4 knapper, samt et scroll-hjul der bruges til at bevæge billedet på skærmen op og ned.

Computermus kan tilsluttes computeren enten via kablede eller trådløse forbindelser. De mest anvendte kablede tilslutninger benytter USB (Universal Serial Bus) porten, eller via PS/2 (Personal System version 2) porten. De trådløse mus benytter sig af enten radiobølger, infrarøde stråler eller Bluetooth teknologi til at kommunikere med computeren.

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here