Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.
Der findes et begreb der hedder “fear of the unknown”, og det er noget der lever i bedste velgående. Selvom vi som danskere generelt nok ser os som ret åbne og modtagelige, så er der også en generel frygt for det nye, og der skal helst ikke ske for meget nyt. Noget af det nyeste der er på vej nu, er 5G, altså et endnu hurtigere mobilsignal. For langt de fleste af os, betyder det at vi har noget at glæde os til. Der er dog også dem, der har det modsat om som decideret frygter det kommende 5G netværk.
Hvorfor være bange for 5G?
Ikke overraskende kommer den ikke specielt veldokumenterede frygt især fra Facebook, hvor der har været spredt videoer om. Videoer der siger, at 5G strålerne fra master skulle kunne give kræft og forårsage, at man ville få børn der bliver født med defekter. Science fiction-forfatter og cand.mag. i Medievidenskab Dan Johannesson der henviser til en amerikansk forsker ved navn Martin Pall, er en af dem der er stærke modstandere, og som kalder det et angreb på menneskeheden.
Der er da også masser af protester og Facebook-grupper, der vil have 5G netværket stoppet, så det ikke rulles ud i Danmark af frygt for, hvad der kan ske.
Hvorfor skal vi ikke være bange for 5G?
Er 5G i Danmark så begyndelsen på enden for menneskeheden? Ikke så overraskende for de fleste, er det naturligvis ikke tilfældet. Der er lavet masser af langt mere dybdegående forskning på området, der viser at frygten er ubegrundet.
Lars Dittmann, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet siger da også: “Debatten om 5G blusser fuldstændig hysterisk op for tiden. Men 5G giver ikke kraftigere elektromagnetiske felter end de tidligere netværk”
Der var mange af de samme protester da 4G blev lanceret, og ingen af de ting der blev advaret om, har vist sig på nogen måde at holde stik. Du skal ganske enkelt ikke gå og være bange for at 5G netværket kommer til at gøre meget andet, end at gøre dit liv let lettere.